Opgaver til “Når sikkerhedsnettet strammes” og “Når livets kæde hopper af”

Start med at læse de to artikler (s. 20-21 og 42-43).

 

Diskuter i jeres grupper:

  1. Hvorfor har men ret til kontanthjælp i Danmark når man ikke kan finde et arbejde.
    1. Hvilke fordele/ulemper har samfundet af at betale kontanthjælp
  2. Burde kontanthjælpen være større/mindre/afskaffes? 
  3. Hvorfor er det ikke familiens opgave at forsørge dem der ikke har et arbejde? Forklar både for og imod.
  4. Er det rimeligt at det er staten der skal skaffe arbejde til de personer der ikke kan finde et arbejde selv? Hvorfor/hvorfor ikke?
  5. Er det rimeligt at forlange at personer på kontanthjælp (arbejdsløse) udfører arbejde, der er til gavn for staten (fællesskabet), som fx at feje gade, skovle sne, gartnerarbejde på offentlige steder, parker ol.
  6. Giver det nogen mening at tale om fattigdom i Danmark? Hvordan (ikke)?
  7. Er det rimeligt at samfundet skal hjælpe personer som Kim? Er det ikke hans egen skyld, at han har ødelagt sit liv med junk? Kan han tillade sig at brokke sig over, at samfundet ikke gør nok for at rede narkomaner ud af deres suppedas?
  8. Har Kim ret når han siger at samfundet går for hurtigt, og at det er en fordel for alle at vi ”skruer lidt ned”?

 

Lav næste opgave individuelt: Gå ind på www.taberzonen.dk Gå ind under ”Temaoversigt”. Klik ind på de linier der står under ”Oplevelser”. Her er 4 artikler og en novelle (som I har læst hvis I gik her i 7. klasse). Læs dem.

Skriv en artikel til en avis om kontanthjælp, aktivering eller at være en udstødt på bunden af samfundet. Du må gerne ”lege” at du har interviewet en ”udstødt”, og bruge det i artiklen. Her ud over skal du komme ind på synspunkter om:

– velfærdssamfundets ansvar for at hjælpe de dårligst stillede.

– velfærdssamfundets fordeling af de goder vi har.

– om fremtiden er, at rige bliver rigere og fattige fattigere.

– om relativ fattigdom egentlig er et problem.

God arbejdslyst

Katrine

Opgaver til “Danmarks bedste råstof: Hjernen”

Udpeg en fra gruppen som skriver jeres diskussioner ned – i stikordsform.

 

  1. Uffe Lembo argumenterer for at al uddannelse bør være gratis, og at alle studerende over 18 bør have SU. Diskuter om I er enige med ham – hvorfor er I enige/uenige. Skriv ned i stikordsform.
  2. Er det rimeligt at man først får SU når man fylder 18? Hvorfor/hvorfor ikke.
  3. Burde der være SU allerede fra børnehaveklassen? Hvorfor/hvorfor ikke.
  4. Burde man give alle børn/unge der går i skole en rigtig løn? Hvorfor/hvorfor ikke.  

Se på tabellen på næste side. Den viser hvad det koster samfundet at uddanne folk til forskellige fag.

 

  1. Diskuter hvorfor der er samfundet der betaler for folks uddannelse. Hvorfor er det ikke folks egen sag?
  2. Når det er samfundet der betaler for uddannelse, er det så ikke også rimeligt at samfundet bestemmer hvilke uddannelser folk skal tage? Hvorfor/hvorfor ikke. Opstil argumenter både for og imod.
  3. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på hvad en uddannelse koster. Er det rimeligt at samfundet betaler for alles uddannelse, også uanset hvilken uddannelse de vælger? Bør de mennesker der vælger en dyr uddannelse ikke betale en del af den selv. 

20 pct. af en årgang får ikke en uddannelse ud over grundskolens 10. klasse. Diskutér:

 

  1. Hvilke årsager kan der være til at det er sådan?
  2. Er det godt eller skidt for samfundet?
  3. Hvad kan man gøre for at flere får en uddannelse?
  4. Vil det hjælpe hvis studerende fik en rigtig løn for at gå i skole.

 Pris pr. færdiguddannet (kr.)

Kortere videregående uddannelser

 

Byggetekniker

169.800

Markedsøkonom

171.500

Mellemlange videregående uddannelser

 

Folkeskolelærer

358.500

Journalist

236.000

Socialrådgiver

262.000

Pædagog

301.100

Lang videregående uddannelse

 

Læge

629.600

Jurist

368.100

Økonom

368.100

Gymnasielærer (dansk)

368.100

Gymnasielærer (biologi)

532.600

Præst

385.600

Civilingenør

579.100

 

Til de næste opgaver skal I højst sidde to ved hver pc. Skriv hver især. I må gerne snakke sammen om opgaven, men I skal ALLE skrive og sætte det i jeres egen samfundsfagsmappe (den hvide). Jeg skal se opgaven og I bliver bedømt på den.

 

Gå ind på www.uvm.dk Skriv ”ressourcer” i søgefeltet og klik på ” tal der taler 2005”. Læs lidt om hvad der står, og kig særligt på Tabel 3.2 Samlede offentlige udgifter til uddannelse i forhold til samlede offentlige udgifter i Danmark og udvalgte lande – 2001. Her kan du se hvor mange penge Danmark og andre lande bruger på uddannelse.

 

  1. Fortæl lidt om hvad man kan se ud af denne tabel.
    1. Hvor mange penge bruger Danmark ud af de samlede offentlige udgifter til uddannelse?
    2. Hvilke lande bruger mindre end Danmark?
    3. Hvilke lande bruger mere end Danmark?
    4. Prøv at komme med nogle bud på hvad der ligger bag disse tal. Dvs. hvorfor viser tabellen at der er nogle lande der bruger mere/mindre end andre lande. Er det godt eller skidt at bruge mange penge på uddannelse.
  2. Kig nu på Figur 3.2 Samlede offentlige udgifter til uddannelse i forhold til samlede offentlige udgifter i Danmark og udvalgte lande – 2001.
    1. Hvad fortæller den?
    2. Prøv at sammenligne tabel 3.2 med figur 3.2. Der er noget galt. Hvad? Hvorfor tror du de har gjort det?

 

 

 

Tema: Velfærdsstaten

Posted On december 18, 2008

Gemt i Samfundsfag

Comments Dropped leave a response

I uge 51 har vi arbejdet med velfærdsstaten.

Vi har fortrinsvis brugt hæftet “Goddag eller farvelfærd”, udgivet af 3F. Vi har læste følgende artikler:

– “Fra vugge til krukke” (s. 4-5)

– “Hvad er det vi snakker om?”, (s. 6-9)

-“Danmarks bedste råsstof: Hjernen”, (s. 16-17)

– “Når sikkerhedsnettet strammer”, (s. 20-21)

– “Når livets kæde hopper af”, (s. 42-43)

Hæftet kan findes på 3F´s hjemmeside: www.3f.dk/skoletjenesten

Der findes et hæfte med opgaver til artiklerne. En del af disse opgaver er brugt, men der er tilføjet og fjernet lidt. De kommer i det følgende.

Opgaver til “Ebbe Skammelsøn”

 

Start med at læs visen højt for hinanden. Læs ordforklaringerne til og snak evt. om betydningen af de enkelte ord.

 

 

  1. Forklar hvilken type vise der er tale om (genrebestemmelse), og forklar hvorfor.
  2. Hvad er fortællersynsvinklen i visen? 
  3. Inddel visen i afsnit (kapitler). Lad sted- og tidsdimensionen i visen være styrende for din opdeling i afsnit. Denne inddeling kan også fungere som en komposition. 
  4. Lav en karakteristik over personerne
    1. Hvilken situation befinder personerne sig i (alder og projekt)?
    2. Forklar personernes hensigter
    3. Beskriv magtforholdene mellem personerne.
    4. Lav aktantmodeller over de vigtigste personer.
  5.  Find og forklar symboler i teksten. 
  6. Forklar visens tragiske udgang og sæt forklaringen i relation til tidens samfundsmoral. 
  7. Perspektiver teksten til i dag. Er der lighedspunkter eller forskelle på hvordan man opfatter kærlighed/parforhold dengang og nu?

 

 

God arbejdslyst

 

Katrine

Hverdagen i klassen

Posted On november 15, 2008

Gemt i Hverdagen i klassen

Comments Dropped leave a response

15. november

Vi er nu nået til slutningen af november. I starten af året besluttede vi (Birthe og Katrine), at eleverne skal skrive et digt til hinanden, hver gang der er en der har fødselsdag. Det er gået lidt trægt med at få eleverne til at skrive og sige digt til deres klassekammerater. Men vi fortsætter ufortrødent.

Vi har kort efter efterårsferien afsluttet emnet mad og kost med et miniprojekt. Projektet skulle give eleverne øvelse til det store projekt, de bliver stillet overfor til foråret. I miniprojektet fik de givet problemformuleringen på forhånd, men ellers skulle de opfylde de fleste andre betingelser for et projekt. Vi håber, de tager ved lære, og evt. bruger formen på problemformuleringen når de selv skal til at lave en senere.

Vi har i samme forbindelse snakket lidt om et emne til det store projekt i foråret. Eleverne skal nemlig selv være med til at bestemme emnet. Vi har endnu ikke lagt os fast på noget, men arbejder videre med sagen.

Vi er gået i gang med emnet reklamer og billeder. Vi har både arbejdet med “levende” reklamer og billedereklamer. Vi har også snakket en smule om analyse af billeder. Eleverne (9. kl. og de 8. kl. der arbejder sammen med 9.) har som afslutning fået en stil, der består af et billede.

Samtidig er vi gået i gang med det sidste emne inden jul, “Sex og kærlighed”. De ældste elever har fået bogen “Lårkort”, som er en barsk omgang. Til elever: Bed jeres forældre om at læse den. Til forældre: Læs bogen – den er god og barsk. Om ikke andet så for at vide hvad jeres børn har været igennem ved at læse den. Den er hurtigt læst. 

Vi er også kommet i gang med jævnlige øvelser i diktat og kommatering.

HUSK at læs hver dag. Det stiller jer stærkere både til eksamen, men også resten af livet!

Venlige hilsner Birthe og Katrine

Hjemmeopgaver

Posted On november 15, 2008

Gemt i Hjemmeopgaver

Comments Dropped leave a response

PT ser lektiesituationen sådan ud (Katrines hold):

– Mandag d. 12. januar: Roman: “Med ilden i ryggen”.

Tidligere lektier (indenfor en måned):

– Fredag d. 12. dec.: Tegnsætningsøvelser

– Tirsdag d. 2. december: Opgaver til “Lårkort”

– Fredag d. 5. december: diktatøvelser

Opgaver til “Lårkot”

 

Skriveteknisk

  1. Hvordan bruger bogen teksten forskelligt? Giv eksempler fra bogen på forskellige former for tekst.
  2. Hvordan er forfattersynsvinklen i bogen? Hvilken virkning har det?
  3. Et sted i bogen er der også skiftet forfattersynsvinkel. Hvorfor det, tror du? Forklar også hvilken effekt det har.
  4. Hvad er budskabet med bogen? Og temaet? Hvad er forskel på budskab og tema?

 

Om personerne

  1. Giv en karakteristik af personerne i bogen. (Myran, Cilla, Uffe, Bergström, Myrans mor, Cillas mor, Bea)
  2. Hvilke modsætninger er der i bogens personer?

 

Indhold

7.      Hvorfor sidder Myran på taget i så lang tid?

8.      Hvorfor lader Vera og Robbin hende sidde?

9.      Hvad ville der være sket hvis de ikke havde ladet hende sidde?

10.  Hvorfor lægger Vera sig til at sove på taget?

11.  Hvorfor kommer Myran så ned efter at Vera har tilbragt en nat på taget?

12.  Hvorfor klipper Myran sig korthåret (s. 43)?

13.  Hvorfor biver Myran så træt efter at have siddet hos advokaten? (og det samme sker efter retsmødet)?

 

Afslutning

14.  Er historien troværdig?

15.  Egen vurdering.

16.  Perspektivering.

 

Opgave til dieselreklame

 

Diskuter sammen to og to. Skriv hver især i jeres grønne hæfter. I skal forholde jer til reklamen.

 

 

  1. Hvilken provokation ligger der i reklamen? Hvori ligger ironien i billedet?
  2. På hvilken måde gør reklamen opmærksom på sig selv?
  3. Hvad betyder reklamens tekst i forhold til billedet?
  4. Kom med nogle argumenter for at der er tale om moralsk forfald.
  5. Kom med nogle argumenter for et moralsk engagement – det modsatte af moralsk forfald.
  6. Bliver I selv provokeret af reklamen? Hvorfor (ikke)?

  

God arbejdslyst

 

Katrine

Billedanalyse

Posted On november 6, 2008

Gemt i Analyseredskaber
Tags:

Comments Dropped leave a response

 

1. Billedets art

Hvilken type billede er det: Maleri, fotografi, tegning, collage, reklame osv.

 

2. Beskrivelse (Form og størrelse)

Ofte står der i teksten til et billede hvor stort det er.  Er det kvadratisk/rektangulært eller anden form. Fortæl hvis billedet er lavet til en bestemt person, situation eller til et bestemt formål.

 

3. Genfortæl/indhold

Hvad sker der på billedet? Hvor og hvornår foregår det? Hvad er det for nogle ting man ser på billedet. Hvad er med – er der noget der bevidst er udeladt? Hvad er sat i forgrund/baggrund – hvorfor? Hvordan er farverne?

 

4. Perspektiv

Fra hvilken vinkel er billedet taget, og hvilken betydning har det?

Fjern, nær, total, halvtotal, halvnær, nær, fugle-, frø- eller normalperspektiv.

 

5. Komposition

Handler om hvordan billedet er bygget op. Billedfladen kan være delt efter forskellige principper. Forklar hvordan indholdet evt. er med til at dele billedet op i dele.

 

Det gyldne snit: Mange billeder er delt i det der kaldes ”det gyldne snit”: Tegn en retvinklet trekant, hvor siden AC er det halve af AB. Med passeren svinges AC over på CB til punktet O. Passeren flyttes over til B, og OB svinges ned på AB. Linjen AB er nu delt i ”det gyldne snit”.

 

Midterakse: Ofte bliver et billede delt om en lodret midterakse. Det giver som regel ro i billedet fordi det skaber ligevægt. Det kan også gøre billedet lidt kedeligt. Billedet kan også være delt af en vandret midterakse. Den vandrette midterakse følger ofte horisonten, og er ikke nødvendigvis ens på begge sider.

 

Diagonale linier: er der tale om hvis billedets figurer eller farver danner en skrå linie fra hjørne til hjørne. Det skaber som oftest mere spænding i billedet. Det kan også gøre billedet uroligt.             

 

6. Stil

Hvilken stil er der gjort brug af? F.eks. naturalistisk (det ligner virkeligheden), romantisk, naivistisk (barnligt), karikeret, kubistisk, non-figurativt (billedet ”forestiller” ikke noget), foto, osv.

 

7. Tid og sted

Hvilken (historisk) tid skal billedet forestille at foregå i.

Hvilket sted forestiller billedet. Er der tale om et bestemt sted på kloden, eller et bestemt type sted. Det kan være by, land, rigt kvarter, fattigt kvarter ol. Der kan også være tale om et ubestemt sted. Dvs. stedet har ikke den store betydning.

 

8. Billedtekst

Hvis der er en tekst til billedet (ofte til reklame), hvilket formål har teksten så? Hvad skal teksten fortælle. Hvilken sammenhæng er der mellem billede og tekst.

 

9. Afsender/modtager

Som oftest er afsenderen, maleren. I reklamer er det oftest en virksomhed der forsøger at sælge noget. Modtageren er selvfølgelig den der ser billedet, men nogen gangen kan maleren have haft en bestemt målgruppe i tankerne. Det gælder særligt for reklamer.

 

Åben kommunikation er når billedet er nemt at forstå. Det kan f.eks. være en færdselstavle. Her skulle budskabet gerne være meget tydeligt.

 

Lukket kommunikation er når budskabet ligger skjult i billedet. Så er der gerne tale om et underliggende budskab, der skal fortælle noget mere end det man umiddelbart ser.

 

10. Budskab

Hvad vil maleren gerne fortælle med billedet. Mange malerier af ældre dato vil bare gengive virkeligheden, og har ingen skjulte budskaber. I dag er der mange former for billeder, og mange har et budskab, der skal sige noget bestemt til dem der ser på billedet.

Er der symboler i billedet, har farverne en bestemt betydning, er der noget der gør billedet særligt (fordrejning, overdrivelse, ironi, politiske holdninger ol.)

 

Skal man oplyses, opdrages, manipuleres til at tro/mene noget bestemt, underholdes?

 

11. Egen holdning

Hvad synes du selv om billedet. Hvordan virker det på dig. Virker det efter hensigten? Er det troværdigt? Forståeligt?

 

Analyse af reklame

 

En hvilken som helst reklame for en vare, har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke.

Og den bruger som regel både skreven tekst og billede. Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare, og selvfølgelig få os til at ønske at købe den vare.

 

Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?

 

 

 

 

 

Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det mere kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen? Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse.

 

Reklamer kan forekomme på mange måder. Billeder i aviser og blade; små film der kører på TV eller i biografen; store skilte ved veje eller sportstadions ol.

 

I denne analysemodel skelner vi mellem reklamer som et billede, og reklamer som en film. I virkeligheden sker der mange af de samme ting.  Man forsøger i begge tilfælde at fange folks opmærksomhed og få dem til at købe en vare. Der bliver brugt mange af de samme kneb, og rent analytisk skal man komme ind på mange af de samme ting. Når du skal analyserer en reklame, så gennemgå ALTID punkt 1- 6. Er der tale om reklamefilm, skal du ud over punkt 1-6 komme ind på punkterne 7 – 14

 

Reklamebillede:

 

1.    Kommunikation:

          Hvem er afsender? (producent, sælger, firma)

          Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)

          Hvem er modtager?

          Hvor er reklamen offentliggjort?

 

 

2.    Billedanalyse (hvis billede-reklame)

          Hvad forestiller billedet

          Hvad er det centrale i billedet

          Hvad er der ellers på billedet – hvorfor. Du kan roligt regne med at der intet er med på billedet uden at man har tænkt over at det er der, og hvorfor det er der. ALT har en betydning.

          Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?

          Hvad fylder mest? Hvorfor tror du?

 

3.    Reklamens virkemidler:

          Er der brugt blikfang?

          Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?

          Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?

          Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt…)

          Rim eller ordspil? (fx merry x-mas)

          Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?

          Hvilken virkning har det på reklamen?

 

Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Se fx på komposition, billedsprog etc.

 

4.    Argumentation:

Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.

Et argument består af:

a.    en påstand

b.   en eller flere begrundelser

Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:

“Køb denne vare X, fordi…”

 

Er begrundelsen i orden? Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.

  

5. Varens sekundære brugsværdi

          Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?

          Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver benyttet til varen?

          Hvordan er kønsrolle-mønsteret?

          Hvad er budskabet i reklamen?

  

6. Vurdering

          Hvad er budskabet i reklamen?

          Er det en god reklame? Er den spændende, kedelig? Synes du, at den fungerer efter hensigten? Når den frem til sin modtagergruppe? Føler du dig overbevist?

          Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.

 

Reklamefilm (desuden):

7.      Filmanalyse (hvis reklamefilm)

          Hvad er handlingsforløbet

          Hvor foregår det (sted)

          Hvornår foregår det (tid)

          Hvem/hvad optræder (personer/varer)

 

8.      Opbygning

          Hvor mange scener indgår der

          Hvor mange indstillinger (klip) er der i hver scene. Hvad kan det evt. sige noget om?

          Hvor lang tid varer reklamen (ofte mellem 5-10 / 20-30 sek.)

          Tegn evt. et storyboard, der viser handlingsforløbet.

 

9.      Kamerateknik

          Billedformat (total, nær, ultranær)

          Perspektiv (normal, fugle, frø)

          Bevægelser (panorering, tiltning, travelling, zoom)

          Synsvinkel – Hvorfra ses handlingen. Ser det ud som om der filmes fra en persons hoved? Er det filmet udefra? Følger vi en bestemt person? Osv.

 

 10.  Lyd og lys

          Dialog (samtale) og/eller speakerkommentar

          Hvad er det for en type stemme der er brugt (hverdagssprog; dyb mandsstemme) – hvilken effekt har det?

          Effektlyde og/eller musik. Hvad er det meningen det skal få os til at tænke på?

          Hvordan passer billeder og lyd sammen?

          Hvordan falder lyset? (Medlys, modlys, sidelys, dagslys/nattelys, kontraster)

          Farver – pastelfarver/kontrastfarver

 

11.  Andre effekter

F.eks. slogans (katte ville vælge…) , rim og remser, blande tegnefilm og film.

 

12.  Medium

          I hvilket medium bringes reklamen? – Biograf, tv eller…

          Er reklamen national eller international? –  “oversat” til dansk

 

13.  Tolkning

          Hvad er reklamens sekundære værdi? (Hvad lover reklamefilmen indirekte?)

          Gør rede for reklamefilmens skjulte indhold

          Hvad kommer du til at tænke på?

          Symboler

          Hvilken holdning gives der udtryk for (seksuelle hentydninger, livsstil)

          Hvordan er reklamefilmens virkelighed i forhold til din egen?

 

14.  Vurdering

          Hvilket indtryk gør reklamefilmen på dig?

          Hvordan er dens troværdighed?

          Er den kunst, håndværk, oplysende, morsom eller…

          Argumenter for din mening.

 

 

Rækkefølgen af analysens punkter er ikke væsentlig. Det vigtigste er, at du lærer at give udtryk for de virkemidler, som reklamen benytter sig af, og at du indtager en kritisk holdning til disse.

 

 

God arbejdslyst

Birthe og Katrine

Næste side »