Billedanalyse
1. Billedets art
Hvilken type billede er det: Maleri, fotografi, tegning, collage, reklame osv.
2. Beskrivelse (Form og størrelse)
Ofte står der i teksten til et billede hvor stort det er. Er det kvadratisk/rektangulært eller anden form. Fortæl hvis billedet er lavet til en bestemt person, situation eller til et bestemt formål.
3. Genfortæl/indhold
Hvad sker der på billedet? Hvor og hvornår foregår det? Hvad er det for nogle ting man ser på billedet. Hvad er med – er der noget der bevidst er udeladt? Hvad er sat i forgrund/baggrund – hvorfor? Hvordan er farverne?
4. Perspektiv
Fra hvilken vinkel er billedet taget, og hvilken betydning har det?
Fjern, nær, total, halvtotal, halvnær, nær, fugle-, frø- eller normalperspektiv.
5. Komposition
Handler om hvordan billedet er bygget op. Billedfladen kan være delt efter forskellige principper. Forklar hvordan indholdet evt. er med til at dele billedet op i dele.
Det gyldne snit: Mange billeder er delt i det der kaldes ”det gyldne snit”: Tegn en retvinklet trekant, hvor siden AC er det halve af AB. Med passeren svinges AC over på CB til punktet O. Passeren flyttes over til B, og OB svinges ned på AB. Linjen AB er nu delt i ”det gyldne snit”.
Midterakse: Ofte bliver et billede delt om en lodret midterakse. Det giver som regel ro i billedet fordi det skaber ligevægt. Det kan også gøre billedet lidt kedeligt. Billedet kan også være delt af en vandret midterakse. Den vandrette midterakse følger ofte horisonten, og er ikke nødvendigvis ens på begge sider.
Diagonale linier: er der tale om hvis billedets figurer eller farver danner en skrå linie fra hjørne til hjørne. Det skaber som oftest mere spænding i billedet. Det kan også gøre billedet uroligt.
6. Stil
Hvilken stil er der gjort brug af? F.eks. naturalistisk (det ligner virkeligheden), romantisk, naivistisk (barnligt), karikeret, kubistisk, non-figurativt (billedet ”forestiller” ikke noget), foto, osv.
7. Tid og sted
Hvilken (historisk) tid skal billedet forestille at foregå i.
Hvilket sted forestiller billedet. Er der tale om et bestemt sted på kloden, eller et bestemt type sted. Det kan være by, land, rigt kvarter, fattigt kvarter ol. Der kan også være tale om et ubestemt sted. Dvs. stedet har ikke den store betydning.
8. Billedtekst
Hvis der er en tekst til billedet (ofte til reklame), hvilket formål har teksten så? Hvad skal teksten fortælle. Hvilken sammenhæng er der mellem billede og tekst.
9. Afsender/modtager
Som oftest er afsenderen, maleren. I reklamer er det oftest en virksomhed der forsøger at sælge noget. Modtageren er selvfølgelig den der ser billedet, men nogen gangen kan maleren have haft en bestemt målgruppe i tankerne. Det gælder særligt for reklamer.
Åben kommunikation er når billedet er nemt at forstå. Det kan f.eks. være en færdselstavle. Her skulle budskabet gerne være meget tydeligt.
Lukket kommunikation er når budskabet ligger skjult i billedet. Så er der gerne tale om et underliggende budskab, der skal fortælle noget mere end det man umiddelbart ser.
10. Budskab
Hvad vil maleren gerne fortælle med billedet. Mange malerier af ældre dato vil bare gengive virkeligheden, og har ingen skjulte budskaber. I dag er der mange former for billeder, og mange har et budskab, der skal sige noget bestemt til dem der ser på billedet.
Er der symboler i billedet, har farverne en bestemt betydning, er der noget der gør billedet særligt (fordrejning, overdrivelse, ironi, politiske holdninger ol.)
Skal man oplyses, opdrages, manipuleres til at tro/mene noget bestemt, underholdes?
11. Egen holdning
Hvad synes du selv om billedet. Hvordan virker det på dig. Virker det efter hensigten? Er det troværdigt? Forståeligt?
Analyse af reklame
november 6, 2008
Gemt i Analyseredskaber, Uncategorized
Tags: Analyse, reklame, reklamefilm
|
En hvilken som helst reklame for en vare, har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke. Og den bruger som regel både skreven tekst og billede. Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare, og selvfølgelig få os til at ønske at købe den vare.
Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?
Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det mere kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen? Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse. |
Reklamer kan forekomme på mange måder. Billeder i aviser og blade; små film der kører på TV eller i biografen; store skilte ved veje eller sportstadions ol.
I denne analysemodel skelner vi mellem reklamer som et billede, og reklamer som en film. I virkeligheden sker der mange af de samme ting. Man forsøger i begge tilfælde at fange folks opmærksomhed og få dem til at købe en vare. Der bliver brugt mange af de samme kneb, og rent analytisk skal man komme ind på mange af de samme ting. Når du skal analyserer en reklame, så gennemgå ALTID punkt 1- 6. Er der tale om reklamefilm, skal du ud over punkt 1-6 komme ind på punkterne 7 – 14
Reklamebillede:
1. Kommunikation:
– Hvem er afsender? (producent, sælger, firma)
– Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)
– Hvem er modtager?
– Hvor er reklamen offentliggjort?
2. Billedanalyse (hvis billede-reklame)
– Hvad forestiller billedet
– Hvad er det centrale i billedet
– Hvad er der ellers på billedet – hvorfor. Du kan roligt regne med at der intet er med på billedet uden at man har tænkt over at det er der, og hvorfor det er der. ALT har en betydning.
– Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?
– Hvad fylder mest? Hvorfor tror du?
3. Reklamens virkemidler:
– Er der brugt blikfang?
– Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?
– Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?
– Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt…)
– Rim eller ordspil? (fx merry x-mas)
– Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?
– Hvilken virkning har det på reklamen?
Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Se fx på komposition, billedsprog etc.
4. Argumentation:
Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.
Et argument består af:
a. en påstand
b. en eller flere begrundelser
Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:
“Køb denne vare X, fordi…”
Er begrundelsen i orden? Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.
5. Varens sekundære brugsværdi
– Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?
– Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver benyttet til varen?
– Hvordan er kønsrolle-mønsteret?
– Hvad er budskabet i reklamen?
6. Vurdering
– Hvad er budskabet i reklamen?
– Er det en god reklame? Er den spændende, kedelig? Synes du, at den fungerer efter hensigten? Når den frem til sin modtagergruppe? Føler du dig overbevist?
– Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.
Reklamefilm (desuden):
7. Filmanalyse (hvis reklamefilm)
– Hvad er handlingsforløbet
– Hvor foregår det (sted)
– Hvornår foregår det (tid)
– Hvem/hvad optræder (personer/varer)
8. Opbygning
– Hvor mange scener indgår der
– Hvor mange indstillinger (klip) er der i hver scene. Hvad kan det evt. sige noget om?
– Hvor lang tid varer reklamen (ofte mellem 5-10 / 20-30 sek.)
– Tegn evt. et storyboard, der viser handlingsforløbet.
9. Kamerateknik
– Billedformat (total, nær, ultranær)
– Perspektiv (normal, fugle, frø)
– Bevægelser (panorering, tiltning, travelling, zoom)
– Synsvinkel – Hvorfra ses handlingen. Ser det ud som om der filmes fra en persons hoved? Er det filmet udefra? Følger vi en bestemt person? Osv.
10. Lyd og lys
– Dialog (samtale) og/eller speakerkommentar
– Hvad er det for en type stemme der er brugt (hverdagssprog; dyb mandsstemme) – hvilken effekt har det?
– Effektlyde og/eller musik. Hvad er det meningen det skal få os til at tænke på?
– Hvordan passer billeder og lyd sammen?
– Hvordan falder lyset? (Medlys, modlys, sidelys, dagslys/nattelys, kontraster)
– Farver – pastelfarver/kontrastfarver
11. Andre effekter
F.eks. slogans (katte ville vælge…) , rim og remser, blande tegnefilm og film.
12. Medium
– I hvilket medium bringes reklamen? – Biograf, tv eller…
– Er reklamen national eller international? – “oversat” til dansk
13. Tolkning
– Hvad er reklamens sekundære værdi? (Hvad lover reklamefilmen indirekte?)
– Gør rede for reklamefilmens skjulte indhold
– Hvad kommer du til at tænke på?
– Symboler
– Hvilken holdning gives der udtryk for (seksuelle hentydninger, livsstil)
– Hvordan er reklamefilmens virkelighed i forhold til din egen?
14. Vurdering
– Hvilket indtryk gør reklamefilmen på dig?
– Hvordan er dens troværdighed?
– Er den kunst, håndværk, oplysende, morsom eller…
– Argumenter for din mening.
Rækkefølgen af analysens punkter er ikke væsentlig. Det vigtigste er, at du lærer at give udtryk for de virkemidler, som reklamen benytter sig af, og at du indtager en kritisk holdning til disse.
God arbejdslyst
Birthe og Katrine
Analyse af film
Filmanalyse
Der findes to analysemodeller til film. Dels berettermodellen, som kan bruges til at sige noget om filmens flow. Altså hvordan filmen er bygget op. Hvordan filmen kan deles ind i forskellige sektioner, med hver deres funktion. Også kaldet filmens fortællemæssige komposition.
Og dels en analyse man kunne kalde en sekvens-analyse, som i højere grad tager udgangspunkt i en mindre del af filmen og laver analyse ud fra en enkelt person, en handling, miljø og den måde sekvensen er filmet på.
Berettermodellen:
1. Anslaget (Teaser)
Er filmens appetitvækker. Interessen skal fanges fra starten. Teaseren skal gerne gøre seeren så interesseret i filmen at seeren bliver hængende. Der er noget der skal vække interessen, en nysgerrighed der skal pirkes til.
2. Præsentationen
Her bliver man præsenteret for personerne i filmen. Miljøet præsenteres. Hvor foregår filmen henne, hvilke typer har vi med at gøre; hvad er det for en konflikt vi skal høre om. Her skal seeren få en baggrund for at forstå personerne og de konflikter de kommer ud i.
3. Uddybning
Her skal konflikten skærpes. Man skal opdage hvordan konflikten folder sig ud. Det er også her man skal finde ud af hvilke personer der er de gode og hvem der er de onde. Det er her seeren identificerer sig med filmens personer og fatter sympati for den rette. (Den forfatteren gerne vil have seeren til at kunne lide).
4. Point of no return
En handling der sætter tingene i gang. Personerne tager en beslutning om hvordan de evt. kan løse konflikten, eller der sker en hændelse som stiller personerne i en bestemt situation de er nødt til at forholde sig til.
5. Konfliktoptrapning
Spillet sættes i gang. Seeren kender nu personerne og sagens kerne. Nu strammes grebet om personerne i filmen. Eventuelle forviklinger sættes i gang eller begynder at gøre situationen alvorlig for filmens personer. Spændingen er skabt og nu er jagten gået ind.
6. Klimaks/konfliktløsning
Filmens konflikt løses; Den afgørende styrkeprøve udøves; Hvem vinder og hvem taber.
7. Udtoning
Filmen afsluttes. Personerne vender hjem, eller affinder sig med den nye situation de er endt i. Det er ofte her der kommer en replik, der henviser til noget der er sagt eller sket først i filme, og som får seeren til at trække på smilebåndet. I en gyser kan det også være den replik der vender det hele på hovedet, og som gøre at hele handlingen får en anden drejning.
Sekvens-analyse:
1. Hvad man ser:
– Personens udseende og rolle
– Klædedragt/kostume
– Miljø
– Rekvisitter (Biler, møbler ol. Kan bruges til at tids- og stedfæste filmen)
– Tidspunkt (dag/nat, årstid ol)
2. Hvordan man ser:
– Billedkomposition og sceneri (Hvad er der på billedet)
– Billedskæring (Total, halvtotal, halvnær og nær)
– Kameravinkel (fugle- normal- eller frøperspektiv)
– Kamerabevægelse (Panorering, tiltning og travelling)
– Lyssætning (direkte eller indirekte)
3. Hvad man hører:
– Lyd
– Musik
– Dialog
4. I øvrigt:
– Klipning
– Titel
Eventyrets kendetegn
Eventyrets byggesten
I eventyr er der nogle faste elementer som næsten altid optræder. De bliver kaldt “de episke love”:
Tre-talsloven:
Hovedpersonen skal overvinde tre prøver eller klare tre fjender. Der er tre hunde eller tre prinsesser.
Hjem – Ud – Hjem
Eventyret begynder tit med at hovedpersonen er hjemme, så drager han ud i verden og kæmper og vinder, og til sidst kommer han hjem igen.
Modsætningsloven
Personerne er tit modsætninger: ond/god, stor/lille, rig/fattig, smuk/grim. Tit er personerne også meget ekstreme og overdrevne. Dvs. enten meget kloge eller meget dumme. Enten meget smukke eller meget grimme. Osv. Oftest bruges der meget få ord til at beskrive personerne.
Gentagelsesloven
Det som bliver nævnt i begyndelsen af fortællingen gentages flere gange i løbet af handlingen.
Naturlig rækkefølge
Handlingen i eventyret skal skride fremad i naturlig rækkefølge, ligesom tingene sker i virkeligheden. (Der er ingen spring i tid eller flash back og sjældent flere sidestillede handlingsforløb). Den ene handling udløser mekanisk den næste handling.
To-talsloven
Der må kun være to personer i aktion samtidig.
Bagvægtsloven
Denne lov handler om at det er den sidste person eller den sidste hændelse i rækken der er den vigtigste. I Askepot er det tredje og sidste gang, Askepot forsøger at slippe ud af sit fængsel og kommer til fest på slottet, der er den vigtigste.
Morale
Der er tit en morale i eventyr. Det vil sige at eventyret fortæller læseren at det gode vinder over det onde. Man skal aldrig give op, lige meget hvor svært man har det, for retfærdigheden vil til sidst altid vinde over det uretfærdige.
To slag eventyr
Der er to slags eventyr: folkeeventyret og kunsteventyret.
Folkeeventyr er meget gamle fortællinger der er blevet fortalt fra mund til mund i århundreder. Der er ikke nogen forfatter. Eventyrerne er blevet til af de mennesker som har fortalt dem.
Grimms eventyr er et eksempel på folkeeventyr. Det er ikke brødrene Grimm der har digtet eventyrerne. De samlede de eventyr de selv havde hørt og skrev dem ned for omkring 200 år siden, så vi kan læse dem i dag. Eventyrene handler tit om at de gode vinder over de onde, og at den lille fattige mand vinder prinsessen og det halve kongerige. Man kan sige det er en slags fælles ønskedrømme.
Det personerne slås med og overvinder er noget alle kender til eller kan forstå: At blive alene, at miste sine forældre, at blive svigtet, at vinde kærligheden, at blive voksen.
Der bruges ofte vendinger som ”Der var engang…” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende”.
Kunsteventyret er skrevet af en bestemt forfatter. Det ligner meget folkeeventyret, men der er flere detaljer med, og der er gjort mere ud af sproget.
H.C. Andersen er nok den mest kendte forfatter af kunst-eventyr. Hans eventyr har gjort ham berømt over hele verden.
Taget fra: http://www.dr.dk/skole/medier/tema/radiofortaellinger/genrer/eventyr.asp
Analyse af artikel
Analyse af artikel/leder/kronik/reportage ol.
Artikler findes ofte i blade eller aviser. Den skrives som oftest af journalister, og beskriver ”sandheden” (dvs. den er ikke opdigtet). Den bygger på fakta, videnskabelige undersøgelser, interviews og skete hændelser.
Opbygning: Spændingen afsløres i starten – gerne i manchetten (den lille tekst der er mindre end overskriften, men større end selve artikelteksten). Overskriften siger noget om det der står i artiklen. Der bruges gerne spalter, mellemoverskrifter, manchet, billeder ol.
Analyse:
1. Præsentér genre, undergenre, medie, udgivelsestidspunkt, medie. Definér også gerne hvorfor der er tale om en artikel/leder/kronik/reportage.
2. Hvem meddeler
Hvem er forfatter og udgiver og hvad kan det på forhånd sige om artiklen. Har mediet (avisen/bladet) en bestemt (politisk) holdning?
3. Hvad meddeles
Hvad er sagen, tema, overskrift, referat af tekst
4. Opbygning
Hvordan er artiklen opbygget (komposition)
Beskriv layout og forklar hvordan den virker
Hvilke illustrationer er brugt. Hvorfor? Hvordan virker de?
Hvordan er overskriften brugt? Hvilken betydning har den i indhold og udseende?
Hvordan fungerer manchet og mellemoverskrifter? Er manchetten en del af teksten, et resumé eller et supplement?
5. Sproglige virkemidler
Kom ind på graden af objektivitet/subjektivitet
Hvilke værdiladninger har artiklen?
Hvordan er synsvinklen brugt?
Er der argumenteret sagligt/usagligt?
Hvilket sprog er brugt?
Er der nogle former for sætningskonstruktioner der er brugt særligt meget af?
Mange fagord eller fremmedord? Hvorfor? Hvilken virkning har det?
Billedsprog, talesprog, slang, ironi, sarkasme el.lign.?
Er der brugt interview, og af hvem (hvorfor dem?), dele af undersøgelser, dele af andre dokumenter el.lign.?
6. Til hvem meddeles der?
Hvem er målgruppen for artiklen? Hvordan kan du se det?
Hvad vil forfatteren gerne opnå?
7. Analyse af tekst
Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de eller beskrives de?
Hvem eller hvad er årsag til problemet?
Foretages der valg i artiklen? – af hvem, og hvorfor?
Hvilken betydning har artiklen for forfatteren eller dem der læser artiklen?
Hvad er budskabet? Kommer forfatteren ud med budskabet? Hvorfor (ikke)?
8. Egen vurdering
Hvad er din mening om udformningen af artiklen?
Hvad er din mening om indholdet af artiklen?
Hvordan vurderer du teksten som sagprosatekst? (Er begrundelserne/dokumentationen troværdige og overbevisende?)
Virker artiklen efter hensigten synes du?
Har du ændret holdning til noget af at læse artiklen?
Er du enig/uenig i artiklens synspunkter? Hvorfor (ikke)?
9. Perspektivering
Hvilke tanker sætter artiklen i gang hos dig?
Hvordan kan du bruge teksten? Eller andre?
Hvilke andre tekster har du læst der har en sammenhæng med denne?
Analyse af novelle
oktober 16, 2008
Gemt i Analyseredskaber
Tags: Analyse, Fortællertekniske virkemidler, Novelle, Perspektivering, Roman, Sproglige virkemidler
Novelleanalyse
1. Hvilken tekst:
Titel og udgivelsesår
Hovedgenre og undergenre
Litterær stilart
2. Hvem har skrevet teksten:
Forfatterportræt
3. Hvad fortælles der om:
Resumé
Persongalleri
Miljøbeskrivelse
Historisk samtid
Personkarakteristik
Ydre karakteristik (ydre kendetegn)
Indre karakteristik (væremåde, tanker, persontype, holdninger ol.)
Tema og budskab – kan evt. gemmes til sidst
4. Hvordan fortælles der:
Fortællertekniske virkemidler og fremstillingsformer
Beretning
Beskrivelse
Dialog
Tale og tanke
Komposition (hvordan er historien sat sammen)
Brug berettermodel eller aktantmodel til at beskrive kompositionen
Fortællerforhold
Fortællerens synlighed
Fortællerens rolle i fortællingen
Fortællerens synsvinkel
Fortællerens pålidelighed
5. Sproglige virkemidler
Ordforråd (er der brugt specielle former for ord. Mange svære ord, bandeord, andre særlige former)
Sætningskonstruktion
Billedsprog (sammenligninger, metaforer, symboler)
Humor, ironi, sarkasme og parodi
6. Hvad er din egen vurdering af teksten:
Egen personlig vurdering af tekstens tema og litterære kvaliteter
HUSK TEMA OG BUDSKAB
7. Med hvilke perspektiver kan teksten læses?
Kan du sammenligne teksten med noget du har oplevet, noget du har læst tidligere. Har vi læst noget i dansk der på en eler anden måde minder om denne tekst, fx genren.
Birthes og Katrines Weblog 