Analyse af reklame

 

En hvilken som helst reklame for en vare, har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke.

Og den bruger som regel både skreven tekst og billede. Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare, og selvfølgelig få os til at ønske at købe den vare.

 

Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?

 

 

 

 

 

Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det mere kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen? Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse.

 

Reklamer kan forekomme på mange måder. Billeder i aviser og blade; små film der kører på TV eller i biografen; store skilte ved veje eller sportstadions ol.

 

I denne analysemodel skelner vi mellem reklamer som et billede, og reklamer som en film. I virkeligheden sker der mange af de samme ting.  Man forsøger i begge tilfælde at fange folks opmærksomhed og få dem til at købe en vare. Der bliver brugt mange af de samme kneb, og rent analytisk skal man komme ind på mange af de samme ting. Når du skal analyserer en reklame, så gennemgå ALTID punkt 1- 6. Er der tale om reklamefilm, skal du ud over punkt 1-6 komme ind på punkterne 7 – 14

 

Reklamebillede:

 

1.    Kommunikation:

          Hvem er afsender? (producent, sælger, firma)

          Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)

          Hvem er modtager?

          Hvor er reklamen offentliggjort?

 

 

2.    Billedanalyse (hvis billede-reklame)

          Hvad forestiller billedet

          Hvad er det centrale i billedet

          Hvad er der ellers på billedet – hvorfor. Du kan roligt regne med at der intet er med på billedet uden at man har tænkt over at det er der, og hvorfor det er der. ALT har en betydning.

          Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?

          Hvad fylder mest? Hvorfor tror du?

 

3.    Reklamens virkemidler:

          Er der brugt blikfang?

          Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?

          Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?

          Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt…)

          Rim eller ordspil? (fx merry x-mas)

          Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?

          Hvilken virkning har det på reklamen?

 

Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Se fx på komposition, billedsprog etc.

 

4.    Argumentation:

Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.

Et argument består af:

a.    en påstand

b.   en eller flere begrundelser

Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:

“Køb denne vare X, fordi…”

 

Er begrundelsen i orden? Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.

  

5. Varens sekundære brugsværdi

          Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?

          Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver benyttet til varen?

          Hvordan er kønsrolle-mønsteret?

          Hvad er budskabet i reklamen?

  

6. Vurdering

          Hvad er budskabet i reklamen?

          Er det en god reklame? Er den spændende, kedelig? Synes du, at den fungerer efter hensigten? Når den frem til sin modtagergruppe? Føler du dig overbevist?

          Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.

 

Reklamefilm (desuden):

7.      Filmanalyse (hvis reklamefilm)

          Hvad er handlingsforløbet

          Hvor foregår det (sted)

          Hvornår foregår det (tid)

          Hvem/hvad optræder (personer/varer)

 

8.      Opbygning

          Hvor mange scener indgår der

          Hvor mange indstillinger (klip) er der i hver scene. Hvad kan det evt. sige noget om?

          Hvor lang tid varer reklamen (ofte mellem 5-10 / 20-30 sek.)

          Tegn evt. et storyboard, der viser handlingsforløbet.

 

9.      Kamerateknik

          Billedformat (total, nær, ultranær)

          Perspektiv (normal, fugle, frø)

          Bevægelser (panorering, tiltning, travelling, zoom)

          Synsvinkel – Hvorfra ses handlingen. Ser det ud som om der filmes fra en persons hoved? Er det filmet udefra? Følger vi en bestemt person? Osv.

 

 10.  Lyd og lys

          Dialog (samtale) og/eller speakerkommentar

          Hvad er det for en type stemme der er brugt (hverdagssprog; dyb mandsstemme) – hvilken effekt har det?

          Effektlyde og/eller musik. Hvad er det meningen det skal få os til at tænke på?

          Hvordan passer billeder og lyd sammen?

          Hvordan falder lyset? (Medlys, modlys, sidelys, dagslys/nattelys, kontraster)

          Farver – pastelfarver/kontrastfarver

 

11.  Andre effekter

F.eks. slogans (katte ville vælge…) , rim og remser, blande tegnefilm og film.

 

12.  Medium

          I hvilket medium bringes reklamen? – Biograf, tv eller…

          Er reklamen national eller international? –  “oversat” til dansk

 

13.  Tolkning

          Hvad er reklamens sekundære værdi? (Hvad lover reklamefilmen indirekte?)

          Gør rede for reklamefilmens skjulte indhold

          Hvad kommer du til at tænke på?

          Symboler

          Hvilken holdning gives der udtryk for (seksuelle hentydninger, livsstil)

          Hvordan er reklamefilmens virkelighed i forhold til din egen?

 

14.  Vurdering

          Hvilket indtryk gør reklamefilmen på dig?

          Hvordan er dens troværdighed?

          Er den kunst, håndværk, oplysende, morsom eller…

          Argumenter for din mening.

 

 

Rækkefølgen af analysens punkter er ikke væsentlig. Det vigtigste er, at du lærer at give udtryk for de virkemidler, som reklamen benytter sig af, og at du indtager en kritisk holdning til disse.

 

 

God arbejdslyst

Birthe og Katrine

Eventyrets kendetegn

Posted On oktober 16, 2008

Gemt i Analyseredskaber
Tags: ,

Comments Dropped leave a response

Eventyrets byggesten

 

 

I eventyr er der nogle faste elementer som næsten altid optræder. De bliver kaldt “de episke love”:

Tre-talsloven:
Hovedpersonen skal overvinde tre prøver eller klare tre fjender. Der er tre hunde eller tre prinsesser.

Hjem – Ud – Hjem
Eventyret begynder tit med at hovedpersonen er hjemme, så drager han ud i verden og kæmper og vinder, og til sidst kommer han hjem igen.

Modsætningsloven
Personerne er tit modsætninger: ond/god, stor/lille, rig/fattig, smuk/grim. Tit er personerne også meget ekstreme og overdrevne. Dvs. enten meget kloge eller meget dumme. Enten meget smukke eller meget grimme. Osv. Oftest bruges der meget få ord til at beskrive personerne.

Gentagelsesloven
Det som bliver nævnt i begyndelsen af fortællingen gentages flere gange i løbet af handlingen.

Naturlig rækkefølge
Handlingen i eventyret skal skride fremad i naturlig rækkefølge, ligesom tingene sker i virkeligheden. (Der er ingen spring i tid eller flash back og sjældent flere sidestillede handlingsforløb). Den ene handling udløser mekanisk den næste handling.

To-talsloven
Der må kun være to personer i aktion samtidig.

Bagvægtsloven
Denne lov handler om at det er den sidste person eller den sidste hændelse i rækken der er den vigtigste. I Askepot er det tredje og sidste gang, Askepot forsøger at slippe ud af sit fængsel og kommer til fest på slottet, der er den vigtigste.

Morale
Der er tit en morale i eventyr. Det vil sige at eventyret fortæller læseren at det gode vinder over det onde. Man skal aldrig give op, lige meget hvor svært man har det, for retfærdigheden vil til sidst altid vinde over det uretfærdige.

 

To slag eventyr
Der er to slags eventyr: folkeeventyret og kunsteventyret.

Folkeeventyr er meget gamle fortællinger der er blevet fortalt fra mund til mund i århundreder. Der er ikke nogen forfatter. Eventyrerne er blevet til af de mennesker som har fortalt dem.

Grimms eventyr er et eksempel på folkeeventyr. Det er ikke brødrene Grimm der har digtet eventyrerne. De samlede de eventyr de selv havde hørt og skrev dem ned for omkring 200 år siden, så vi kan læse dem i dag. Eventyrene handler tit om at de gode vinder over de onde, og at den lille fattige mand vinder prinsessen og det halve kongerige. Man kan sige det er en slags fælles ønskedrømme.


Det personerne slås med og overvinder er noget alle kender til eller kan forstå: At blive alene, at miste sine forældre, at blive svigtet, at vinde kærligheden, at blive voksen.

 

Der bruges ofte vendinger som ”Der var engang…” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende”.

Kunsteventyret er skrevet af en bestemt forfatter. Det ligner meget folkeeventyret, men der er flere detaljer med, og der er gjort mere ud af sproget.

H.C. Andersen er nok den mest kendte forfatter af kunst-eventyr. Hans eventyr har gjort ham berømt over hele verden.

 

Taget fra: http://www.dr.dk/skole/medier/tema/radiofortaellinger/genrer/eventyr.asp

Analyse af artikel

Posted On oktober 16, 2008

Gemt i Analyseredskaber
Tags: ,

Comments Dropped leave a response

 

Analyse af artikel/leder/kronik/reportage ol.

 

Artikler findes ofte i blade eller aviser. Den skrives som oftest af journalister, og beskriver ”sandheden” (dvs. den er ikke opdigtet). Den bygger på fakta, videnskabelige undersøgelser, interviews og skete hændelser.

 

Opbygning: Spændingen afsløres i starten – gerne i manchetten (den lille tekst der er mindre end overskriften, men større end selve artikelteksten). Overskriften siger noget om det der står i artiklen. Der bruges gerne spalter, mellemoverskrifter, manchet, billeder ol.

 

Analyse:

1. Præsentér genre, undergenre, medie, udgivelsestidspunkt, medie. Definér også gerne hvorfor der er tale om en artikel/leder/kronik/reportage.

 

2. Hvem meddeler

Hvem er forfatter og udgiver og hvad kan det på forhånd sige om artiklen. Har mediet (avisen/bladet) en bestemt (politisk) holdning?

 

3. Hvad meddeles

Hvad er sagen, tema, overskrift, referat af tekst

 

4. Opbygning

Hvordan er artiklen opbygget (komposition)

Beskriv layout og forklar hvordan den virker

Hvilke illustrationer er brugt. Hvorfor? Hvordan virker de?

Hvordan er overskriften brugt? Hvilken betydning har den i indhold og udseende?

Hvordan fungerer manchet og mellemoverskrifter? Er manchetten en del af teksten, et resumé eller et supplement?

 

5. Sproglige virkemidler

Kom ind på graden af objektivitet/subjektivitet

Hvilke værdiladninger har artiklen?

Hvordan er synsvinklen brugt?

Er der argumenteret sagligt/usagligt?

Hvilket sprog er brugt?

Er der nogle former for sætningskonstruktioner der er brugt særligt meget af?

Mange fagord eller fremmedord? Hvorfor? Hvilken virkning har det?

Billedsprog, talesprog, slang, ironi, sarkasme el.lign.?

Er der brugt interview, og af hvem (hvorfor dem?), dele af undersøgelser, dele af andre dokumenter el.lign.?

 

6. Til hvem meddeles der?

Hvem er målgruppen for artiklen? Hvordan kan du se det?

Hvad vil forfatteren gerne opnå?

 

7. Analyse af tekst

Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de eller beskrives de?

Hvem eller hvad er årsag til problemet?

Foretages der valg i artiklen? – af hvem, og hvorfor?

Hvilken betydning har artiklen for forfatteren eller dem der læser artiklen?

Hvad er budskabet? Kommer forfatteren ud med budskabet? Hvorfor (ikke)?

 

8. Egen vurdering

Hvad er din mening om udformningen af artiklen?

Hvad er din mening om indholdet af artiklen?

Hvordan vurderer du teksten som sagprosatekst? (Er begrundelserne/dokumentationen troværdige og overbevisende?)

Virker artiklen efter hensigten synes du?

Har du ændret holdning til noget af at læse artiklen?

Er du enig/uenig i artiklens synspunkter? Hvorfor (ikke)?

 

9. Perspektivering

Hvilke tanker sætter artiklen i gang hos dig?

Hvordan kan du bruge teksten? Eller andre?

Hvilke andre tekster har du læst der har en sammenhæng med denne?

 

 

Analyse af novelle

Novelleanalyse

 

1. Hvilken tekst:

Titel og udgivelsesår

Hovedgenre og undergenre

Litterær stilart

 

2. Hvem har skrevet teksten:

Forfatterportræt

 

3. Hvad fortælles der om:

Resumé

 

Persongalleri

Miljøbeskrivelse

Historisk samtid

Personkarakteristik

Ydre karakteristik (ydre kendetegn)

Indre karakteristik (væremåde, tanker, persontype, holdninger ol.)

Tema og budskab – kan evt. gemmes til sidst

 

4. Hvordan fortælles der:

Fortællertekniske virkemidler og fremstillingsformer

 

Beretning

Beskrivelse

Dialog

Tale og tanke

 

Komposition (hvordan er historien sat sammen)

Brug berettermodel eller aktantmodel til at beskrive kompositionen

 

Fortællerforhold

Fortællerens synlighed

Fortællerens rolle i fortællingen

Fortællerens synsvinkel

Fortællerens pålidelighed

 

5. Sproglige virkemidler

Ordforråd (er der brugt specielle former for ord. Mange svære ord, bandeord, andre særlige former)

Sætningskonstruktion

Billedsprog (sammenligninger, metaforer, symboler)

Humor, ironi, sarkasme og parodi

 

6. Hvad er din egen vurdering af teksten:

Egen personlig vurdering af tekstens tema og litterære kvaliteter

 

HUSK TEMA OG BUDSKAB

 

7. Med hvilke perspektiver kan teksten læses?

Kan du sammenligne teksten med noget du har oplevet, noget du har læst tidligere. Har vi læst noget i dansk der på en eler anden måde minder om denne tekst, fx genren.