Filmanalyse

 

Der findes to analysemodeller til film. Dels berettermodellen, som kan bruges til at sige noget om filmens flow. Altså hvordan filmen er bygget op. Hvordan filmen kan deles ind i forskellige sektioner, med hver deres funktion. Også kaldet filmens fortællemæssige komposition.

 

Og dels en analyse man kunne kalde en sekvens-analyse, som i højere grad tager udgangspunkt i en mindre del af filmen og laver analyse ud fra en enkelt person, en handling, miljø og den måde sekvensen er filmet på.

 

Berettermodellen:

 

1. Anslaget (Teaser)

Er filmens appetitvækker. Interessen skal fanges fra starten. Teaseren skal gerne gøre seeren så interesseret i filmen at seeren bliver hængende. Der er noget der skal vække interessen, en nysgerrighed der skal pirkes til.

 

2. Præsentationen

Her bliver man præsenteret for personerne i filmen. Miljøet præsenteres. Hvor foregår filmen henne, hvilke typer har vi med at gøre; hvad er det for en konflikt vi skal høre om. Her skal seeren få en baggrund for at forstå personerne og de konflikter de kommer ud i.

 

3. Uddybning

Her skal konflikten skærpes. Man skal opdage hvordan konflikten folder sig ud. Det er også her man skal finde ud af hvilke personer der er de gode og hvem der er de onde. Det er her seeren identificerer sig med filmens personer og fatter sympati for den rette. (Den forfatteren gerne vil have seeren til at kunne lide).

 

4. Point of no return

En handling der sætter tingene i gang. Personerne tager en beslutning om hvordan de evt. kan løse konflikten, eller der sker en hændelse som stiller personerne i en bestemt situation de er nødt til at forholde sig til.

 

5. Konfliktoptrapning

Spillet sættes i gang. Seeren kender nu personerne og sagens kerne. Nu strammes grebet om personerne i filmen. Eventuelle forviklinger sættes i gang eller begynder at gøre situationen alvorlig for filmens personer. Spændingen er skabt og nu er jagten gået ind.

 

6. Klimaks/konfliktløsning

Filmens konflikt løses; Den afgørende styrkeprøve udøves; Hvem vinder og hvem taber.

 

7. Udtoning

Filmen afsluttes. Personerne vender hjem, eller affinder sig med den nye situation de er endt i. Det er ofte her der kommer en replik, der henviser til noget der er sagt eller sket først i filme, og som får seeren til at trække på smilebåndet. I en gyser kan det også være den replik der vender det hele på hovedet, og som gøre at hele handlingen får en anden drejning.

 

 

 

Sekvens-analyse:

 

1. Hvad man ser:

– Personens udseende og rolle

– Klædedragt/kostume

– Miljø

– Rekvisitter (Biler, møbler ol. Kan bruges til at tids- og stedfæste filmen)

– Tidspunkt (dag/nat, årstid ol)

 

2. Hvordan man ser:

– Billedkomposition og sceneri (Hvad er der på billedet)

– Billedskæring (Total, halvtotal, halvnær og nær)

– Kameravinkel (fugle- normal- eller frøperspektiv)

– Kamerabevægelse (Panorering, tiltning og travelling)

– Lyssætning (direkte eller indirekte)

 

3. Hvad man hører:

– Lyd

– Musik

– Dialog

 

4. I øvrigt:

– Klipning

– Titel