Analyse af film

Posted On oktober 16, 2008

Gemt i Analyseredskaber

Comments Dropped leave a response

Filmanalyse

 

Der findes to analysemodeller til film. Dels berettermodellen, som kan bruges til at sige noget om filmens flow. Altså hvordan filmen er bygget op. Hvordan filmen kan deles ind i forskellige sektioner, med hver deres funktion. Også kaldet filmens fortællemæssige komposition.

 

Og dels en analyse man kunne kalde en sekvens-analyse, som i højere grad tager udgangspunkt i en mindre del af filmen og laver analyse ud fra en enkelt person, en handling, miljø og den måde sekvensen er filmet på.

 

Berettermodellen:

 

1. Anslaget (Teaser)

Er filmens appetitvækker. Interessen skal fanges fra starten. Teaseren skal gerne gøre seeren så interesseret i filmen at seeren bliver hængende. Der er noget der skal vække interessen, en nysgerrighed der skal pirkes til.

 

2. Præsentationen

Her bliver man præsenteret for personerne i filmen. Miljøet præsenteres. Hvor foregår filmen henne, hvilke typer har vi med at gøre; hvad er det for en konflikt vi skal høre om. Her skal seeren få en baggrund for at forstå personerne og de konflikter de kommer ud i.

 

3. Uddybning

Her skal konflikten skærpes. Man skal opdage hvordan konflikten folder sig ud. Det er også her man skal finde ud af hvilke personer der er de gode og hvem der er de onde. Det er her seeren identificerer sig med filmens personer og fatter sympati for den rette. (Den forfatteren gerne vil have seeren til at kunne lide).

 

4. Point of no return

En handling der sætter tingene i gang. Personerne tager en beslutning om hvordan de evt. kan løse konflikten, eller der sker en hændelse som stiller personerne i en bestemt situation de er nødt til at forholde sig til.

 

5. Konfliktoptrapning

Spillet sættes i gang. Seeren kender nu personerne og sagens kerne. Nu strammes grebet om personerne i filmen. Eventuelle forviklinger sættes i gang eller begynder at gøre situationen alvorlig for filmens personer. Spændingen er skabt og nu er jagten gået ind.

 

6. Klimaks/konfliktløsning

Filmens konflikt løses; Den afgørende styrkeprøve udøves; Hvem vinder og hvem taber.

 

7. Udtoning

Filmen afsluttes. Personerne vender hjem, eller affinder sig med den nye situation de er endt i. Det er ofte her der kommer en replik, der henviser til noget der er sagt eller sket først i filme, og som får seeren til at trække på smilebåndet. I en gyser kan det også være den replik der vender det hele på hovedet, og som gøre at hele handlingen får en anden drejning.

 

 

 

Sekvens-analyse:

 

1. Hvad man ser:

– Personens udseende og rolle

– Klædedragt/kostume

– Miljø

– Rekvisitter (Biler, møbler ol. Kan bruges til at tids- og stedfæste filmen)

– Tidspunkt (dag/nat, årstid ol)

 

2. Hvordan man ser:

– Billedkomposition og sceneri (Hvad er der på billedet)

– Billedskæring (Total, halvtotal, halvnær og nær)

– Kameravinkel (fugle- normal- eller frøperspektiv)

– Kamerabevægelse (Panorering, tiltning og travelling)

– Lyssætning (direkte eller indirekte)

 

3. Hvad man hører:

– Lyd

– Musik

– Dialog

 

4. I øvrigt:

– Klipning

– Titel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eventyrets kendetegn

Posted On oktober 16, 2008

Gemt i Analyseredskaber
Tags: ,

Comments Dropped leave a response

Eventyrets byggesten

 

 

I eventyr er der nogle faste elementer som næsten altid optræder. De bliver kaldt “de episke love”:

Tre-talsloven:
Hovedpersonen skal overvinde tre prøver eller klare tre fjender. Der er tre hunde eller tre prinsesser.

Hjem – Ud – Hjem
Eventyret begynder tit med at hovedpersonen er hjemme, så drager han ud i verden og kæmper og vinder, og til sidst kommer han hjem igen.

Modsætningsloven
Personerne er tit modsætninger: ond/god, stor/lille, rig/fattig, smuk/grim. Tit er personerne også meget ekstreme og overdrevne. Dvs. enten meget kloge eller meget dumme. Enten meget smukke eller meget grimme. Osv. Oftest bruges der meget få ord til at beskrive personerne.

Gentagelsesloven
Det som bliver nævnt i begyndelsen af fortællingen gentages flere gange i løbet af handlingen.

Naturlig rækkefølge
Handlingen i eventyret skal skride fremad i naturlig rækkefølge, ligesom tingene sker i virkeligheden. (Der er ingen spring i tid eller flash back og sjældent flere sidestillede handlingsforløb). Den ene handling udløser mekanisk den næste handling.

To-talsloven
Der må kun være to personer i aktion samtidig.

Bagvægtsloven
Denne lov handler om at det er den sidste person eller den sidste hændelse i rækken der er den vigtigste. I Askepot er det tredje og sidste gang, Askepot forsøger at slippe ud af sit fængsel og kommer til fest på slottet, der er den vigtigste.

Morale
Der er tit en morale i eventyr. Det vil sige at eventyret fortæller læseren at det gode vinder over det onde. Man skal aldrig give op, lige meget hvor svært man har det, for retfærdigheden vil til sidst altid vinde over det uretfærdige.

 

To slag eventyr
Der er to slags eventyr: folkeeventyret og kunsteventyret.

Folkeeventyr er meget gamle fortællinger der er blevet fortalt fra mund til mund i århundreder. Der er ikke nogen forfatter. Eventyrerne er blevet til af de mennesker som har fortalt dem.

Grimms eventyr er et eksempel på folkeeventyr. Det er ikke brødrene Grimm der har digtet eventyrerne. De samlede de eventyr de selv havde hørt og skrev dem ned for omkring 200 år siden, så vi kan læse dem i dag. Eventyrene handler tit om at de gode vinder over de onde, og at den lille fattige mand vinder prinsessen og det halve kongerige. Man kan sige det er en slags fælles ønskedrømme.


Det personerne slås med og overvinder er noget alle kender til eller kan forstå: At blive alene, at miste sine forældre, at blive svigtet, at vinde kærligheden, at blive voksen.

 

Der bruges ofte vendinger som ”Der var engang…” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende”.

Kunsteventyret er skrevet af en bestemt forfatter. Det ligner meget folkeeventyret, men der er flere detaljer med, og der er gjort mere ud af sproget.

H.C. Andersen er nok den mest kendte forfatter af kunst-eventyr. Hans eventyr har gjort ham berømt over hele verden.

 

Taget fra: http://www.dr.dk/skole/medier/tema/radiofortaellinger/genrer/eventyr.asp

Analyse af artikel

Posted On oktober 16, 2008

Gemt i Analyseredskaber
Tags: ,

Comments Dropped leave a response

 

Analyse af artikel/leder/kronik/reportage ol.

 

Artikler findes ofte i blade eller aviser. Den skrives som oftest af journalister, og beskriver ”sandheden” (dvs. den er ikke opdigtet). Den bygger på fakta, videnskabelige undersøgelser, interviews og skete hændelser.

 

Opbygning: Spændingen afsløres i starten – gerne i manchetten (den lille tekst der er mindre end overskriften, men større end selve artikelteksten). Overskriften siger noget om det der står i artiklen. Der bruges gerne spalter, mellemoverskrifter, manchet, billeder ol.

 

Analyse:

1. Præsentér genre, undergenre, medie, udgivelsestidspunkt, medie. Definér også gerne hvorfor der er tale om en artikel/leder/kronik/reportage.

 

2. Hvem meddeler

Hvem er forfatter og udgiver og hvad kan det på forhånd sige om artiklen. Har mediet (avisen/bladet) en bestemt (politisk) holdning?

 

3. Hvad meddeles

Hvad er sagen, tema, overskrift, referat af tekst

 

4. Opbygning

Hvordan er artiklen opbygget (komposition)

Beskriv layout og forklar hvordan den virker

Hvilke illustrationer er brugt. Hvorfor? Hvordan virker de?

Hvordan er overskriften brugt? Hvilken betydning har den i indhold og udseende?

Hvordan fungerer manchet og mellemoverskrifter? Er manchetten en del af teksten, et resumé eller et supplement?

 

5. Sproglige virkemidler

Kom ind på graden af objektivitet/subjektivitet

Hvilke værdiladninger har artiklen?

Hvordan er synsvinklen brugt?

Er der argumenteret sagligt/usagligt?

Hvilket sprog er brugt?

Er der nogle former for sætningskonstruktioner der er brugt særligt meget af?

Mange fagord eller fremmedord? Hvorfor? Hvilken virkning har det?

Billedsprog, talesprog, slang, ironi, sarkasme el.lign.?

Er der brugt interview, og af hvem (hvorfor dem?), dele af undersøgelser, dele af andre dokumenter el.lign.?

 

6. Til hvem meddeles der?

Hvem er målgruppen for artiklen? Hvordan kan du se det?

Hvad vil forfatteren gerne opnå?

 

7. Analyse af tekst

Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de eller beskrives de?

Hvem eller hvad er årsag til problemet?

Foretages der valg i artiklen? – af hvem, og hvorfor?

Hvilken betydning har artiklen for forfatteren eller dem der læser artiklen?

Hvad er budskabet? Kommer forfatteren ud med budskabet? Hvorfor (ikke)?

 

8. Egen vurdering

Hvad er din mening om udformningen af artiklen?

Hvad er din mening om indholdet af artiklen?

Hvordan vurderer du teksten som sagprosatekst? (Er begrundelserne/dokumentationen troværdige og overbevisende?)

Virker artiklen efter hensigten synes du?

Har du ændret holdning til noget af at læse artiklen?

Er du enig/uenig i artiklens synspunkter? Hvorfor (ikke)?

 

9. Perspektivering

Hvilke tanker sætter artiklen i gang hos dig?

Hvordan kan du bruge teksten? Eller andre?

Hvilke andre tekster har du læst der har en sammenhæng med denne?

 

 

Analyse af novelle

Novelleanalyse

 

1. Hvilken tekst:

Titel og udgivelsesår

Hovedgenre og undergenre

Litterær stilart

 

2. Hvem har skrevet teksten:

Forfatterportræt

 

3. Hvad fortælles der om:

Resumé

 

Persongalleri

Miljøbeskrivelse

Historisk samtid

Personkarakteristik

Ydre karakteristik (ydre kendetegn)

Indre karakteristik (væremåde, tanker, persontype, holdninger ol.)

Tema og budskab – kan evt. gemmes til sidst

 

4. Hvordan fortælles der:

Fortællertekniske virkemidler og fremstillingsformer

 

Beretning

Beskrivelse

Dialog

Tale og tanke

 

Komposition (hvordan er historien sat sammen)

Brug berettermodel eller aktantmodel til at beskrive kompositionen

 

Fortællerforhold

Fortællerens synlighed

Fortællerens rolle i fortællingen

Fortællerens synsvinkel

Fortællerens pålidelighed

 

5. Sproglige virkemidler

Ordforråd (er der brugt specielle former for ord. Mange svære ord, bandeord, andre særlige former)

Sætningskonstruktion

Billedsprog (sammenligninger, metaforer, symboler)

Humor, ironi, sarkasme og parodi

 

6. Hvad er din egen vurdering af teksten:

Egen personlig vurdering af tekstens tema og litterære kvaliteter

 

HUSK TEMA OG BUDSKAB

 

7. Med hvilke perspektiver kan teksten læses?

Kan du sammenligne teksten med noget du har oplevet, noget du har læst tidligere. Har vi læst noget i dansk der på en eler anden måde minder om denne tekst, fx genren.

Opgave om definition af lykke og lidelse – Kristendom sept. 08

Kristendom

Emne: Lykke og lidelse

 Uge 39

Definitioner

Arbejd sammen to og to. Skriv stikord og gem dem i din mappe. Du skal bruge dem senere og sammenligne med andres definitioner.

  1.  Hvad er definitionen på lykke?
  2. Forklar hvordan I er nået frem til denne definition.
  3. Hvad er definitionen af lidelse? 
  4. Forklar hvordan I er nået frem til denne definition. 
  5. Er lykke og lidelse modsætninger til hinanden? 
  6. Hvis ja – forklar hvorfor. 
  7. Hvis ikke – forklar hvad modsætningerne til lykke og lidelse så er.

 

Værdier

Det gode, det smukke, det sande. Disse ord udtrykker nogle grundlæggende værdier. Vi er alle enige om, at de står for noget værdifuldt. Men hvordan ser de ud i praksis? Hvad er godt, smukt og sandt for dig? Hvad er det for mig? Det er vi ikke altid enige om. De normer og regler, vi skaber ud fra værdierne, kan være meget forskellige. 

En værdi er selvfølgelig noget værd for dem, der definerer værdien. For Sokrates var mod, retfærdighed og sandhed vigtige værdier. Alle samfund bygger på medlemmernes værdier. Et samfunds love fortæller, hvad der er noget værd for samfundet. Vi stræber alle efter det værdifulde, som betyder noget for os.

 (Fra “Brug filosofien” af Helle Hinge og Henrik Juul)

 

God arbejdslyst

Per og Katrine

Projektplan A til produktfremstilling sept. 08

Projektplan A 

Dato: Navn(e): 

 

 Problemstilling:

  • Beskriv hvad spiseforstyrrelser er.
  • Diskuter hvordan eller hvorfor det opstår.
  • Hvad kan man gøre for at undgå eller helbrede personer med spiseforstyrrelser?
  • Perspektiver til det materiale vi har brugt eller egne erfaringer.

 Metode – sådan vil jeg/vi gøre:

Skriv hvad jeres produkt består af, og hvordan I havde tænkt jer at belyse problemstillingen.

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

Materiale/litteratur:

Skriv hvilke ting I bruger, hvordan I har fundet jeres oplysninger, hvilke bøger/materiale I har brugt:

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

Fremlæggelse – Sådan overvejer jeg/vi at præsentere projektet:

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

 

________________________________________________________________

Problemstilling til produkt sept. 08

Problemstilling:

 Beskriv hvad spiseforstyrrelser er.

 Diskuter hvordan eller hvorfor det opstår.

 Hvad kan man gøre for at undgå eller helbrede personer med spiseforstyrrelser?

 Perspektiver til det materiale vi har brugt eller egne erfaringer.

Produktvalget er frit. I skal i gruppen blive enige om hvilket produkt i vælger til at fremvise problemstillingen. Det kan være en rapport, et drama, en rap, en fotoreportage, en film, en tegneserie eller lignende. Det er vigtigt at jeres produkt beskriver problemstillingen. Vi skal ud af jeres fremlæggelse se svaret på problemstillingen.

Og lige så vigtigt. Selvom I vælger ikke at skrive en rapport, slipper I ikke for at skrive noget. Hele processen skal fremgå af jeres logbog. Vi skal altså kunne se hvad I har lavet, hvem der har lavet hvad, hvilket formål de ting I laver har osv.

Skal I bruge bestemte ting til fremstilling eller fremlæggelse, skal I selv tage kontakt til en lærer for at få det I har brug for. Med mindre I selv skaffer det. Det er ikke lærernes ansvar at der står en pc (eller hvad I nu har brug for) klar til brug når I starter jeres fremlæggelse.

Brug af logbog til produkt sept. 08

Posted On september 21, 2008

Gemt i Produkt sept. 08
Tags:

Comments Dropped leave a response

Logbog

  • Alle skal have sin egen logbog
  • Her kan læreren se hvad du har lavet og hvilke tanker du har gjort dig
  • Brug den som en dagbog
  • Skriv i den hver dag i projektugen

 Logbogen skal indeholde:

  • Hvem arbejder du sammen med?
  • Hvilke aftaler laver I?
  • Hvis aftaler bliver ændret så skriv det
  • Lav en tidsplan. Hvilke opgaver skal laves og hvem laver hvilke opgaver. Brug evt. tidsplanen i projektmappen.
  • Hvilke metoder vil jeg/vi bruge?
  • Hvilke aftaler laver I i gruppen?
  • Hvordan er arbejdsfordelingen?
  • Når jeg de opgaver jeg har fået tildelt. Hvis ikke, hvad er så den nye tidsplan for opgaven. Hvis jeg når mere end beregnet, hvad får jeg så lavet ud over det jeg skulle.
  • Hvilke problemer er I stødt på. Har I problemer med at arbejde sammen. Er der nogen der ikke laver det de skal osv.
  • Hvordan skal fremlæggelsen foregå. Hvem siger hvad. Hvad skal bruges til fremlæggelsen. Hvem sørger for at skaffe de ting vi skal bruge.

Skriv om jeres vejledning

  • Hvad du/I gerne vil have ud af jeres vejledning
  • Hvad har du/I behov for hjælp til.
  • Hvad fik jeg ud af vejledningen?

Lav en tidsplan. Skriv gerne en plan for hvad der skal ske for hver dag. Det er ikke sikkert at den holder, men den kan altid justeres. Og det sikrer at I når alle de ting i skal.:

  • Hvornår skal hvilke dele af projektet være færdigt.
  • Hvor lang tid skal jeg/vi bruge på de enkelte dele
  • Hvornår skal vi mødes hvis vi arbejder hver for sig
  • Hvornår skal projektet afleveres

Kriterier for bedømmelse af produkt sept. 08

Posted On september 21, 2008

Gemt i Produkt sept. 08

Comments Dropped leave a response

Kriterier for bedømmelse

Ved produktfremstilling ældsteholdet september 2008

 I vil blive bedømt på:

  •  Hvordan I har været til at arbejde sammen. Det er i orden at have uoverensstemmelser, men i bedømmes på hvor gode I har været til at håndtere uoverensstemmelserne og også om I har været gode til at søge vejledning hvis I ikke har kunnet løse uoverensstemmelserne selv.
  • Hvor gode I er til at bruge den tid I har til rådighed.
  • Hvor gode I har været til at beskrive jeres arbejdsproces. Dvs. hvor gode I har været til at udfylde og uddybe de papirer i har fået til jeres projektmappe og logbog. (“Projektplan A”, “Social kontrakt B”). Det er ikke nok at udfylde de papirer I har fået af læreren. I skal bruge jeres logbog, og beskrive jeres arbejdsproces.
  • Overvej hvem jeres målgruppe er. I bliver bedømt på om I har gjort jer sådanne overvejelser og om det er synligt i jeres projektmappe.
  • Hvor overskuelig og “pæn” jeres produktmappe fremstår. Dvs. om det er muligt at læse det I skriver; om det kommer i en logisk rækkefølge; om der er orden i jeres mappe og om alle papirer er i mappen.
  • Hvor gode I har været til at følge vejledningen. Dvs. om I har gjort det i har fået besked på. Om I har fulgt de kommentarer og vejledninger i har fået af jeres lærere.
  • Jeres fremlæggelse.
    • Indeholder fremlæggelsen andet end selve produktet. Det er vigtigt at I i jeres fremlæggelse også kommer ind på nogle af de overvejelser i har haft i løbet af projektet, og forklarer hvorfor i har valgt det produkt i har valgt ol.
    • Vi vil også kigge på om i kan bruge de redskaber i har til jeres rådighed. Kan I bruge en projektor/overheadprojektor/ filmfremviser osv., hvis det er relevant for jeres fremlæggelse.
    • Er jeres arbejdsdeling ved fremlæggelsen ligeligt fordelt. Dvs. siger I lige meget eller er det kun den ene fra gruppen der siger det hele.
    • Forvaltning af tid. Bruger I den tid I har og bruger I den til det I skal. Er I i stand til at overholde jeres tid og ikke overskride den. I har 15 minutter til fremlæggelsen.
  • Jeres produkt.
    • Hvordan fremstår jeres produkt. Ser det færdigt ud; ser det godt ud; er der ting der ville være relevant at have med som I har udeladt; har i gjort jer umage osv.
    • Passer produktet til den målgruppe i stiler efter – eller ville det være oplagt at have et andet produkt. (Her er det vigtigt at I kan argumentere for jeres sag, når vi begynder at stille spørgsmål).
    • Svarer i på problemstillingen.

 HUSK – en kritik fra en lærer er en hjælp til at få det bedste frem i jer. Opfat enhver kritik som en hjælp til at gøre jeres produkt bedre.

 God arbejdslyst

Birthe og Katrine

 

Arbejdsfordeling til produkt sept. 08

Posted On september 21, 2008

Gemt i Produkt sept. 08

Comments Dropped leave a response

Arbejdsfordeling

Arbejdsopgaver Navn Færdigt
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
 

 

 

   
« Forrige sideNæste side »