Opgaver til “Når sikkerhedsnettet strammes” og “Når livets kæde hopper af”

Start med at læse de to artikler (s. 20-21 og 42-43).

 

Diskuter i jeres grupper:

  1. Hvorfor har men ret til kontanthjælp i Danmark når man ikke kan finde et arbejde.
    1. Hvilke fordele/ulemper har samfundet af at betale kontanthjælp
  2. Burde kontanthjælpen være større/mindre/afskaffes? 
  3. Hvorfor er det ikke familiens opgave at forsørge dem der ikke har et arbejde? Forklar både for og imod.
  4. Er det rimeligt at det er staten der skal skaffe arbejde til de personer der ikke kan finde et arbejde selv? Hvorfor/hvorfor ikke?
  5. Er det rimeligt at forlange at personer på kontanthjælp (arbejdsløse) udfører arbejde, der er til gavn for staten (fællesskabet), som fx at feje gade, skovle sne, gartnerarbejde på offentlige steder, parker ol.
  6. Giver det nogen mening at tale om fattigdom i Danmark? Hvordan (ikke)?
  7. Er det rimeligt at samfundet skal hjælpe personer som Kim? Er det ikke hans egen skyld, at han har ødelagt sit liv med junk? Kan han tillade sig at brokke sig over, at samfundet ikke gør nok for at rede narkomaner ud af deres suppedas?
  8. Har Kim ret når han siger at samfundet går for hurtigt, og at det er en fordel for alle at vi ”skruer lidt ned”?

 

Lav næste opgave individuelt: Gå ind på www.taberzonen.dk Gå ind under ”Temaoversigt”. Klik ind på de linier der står under ”Oplevelser”. Her er 4 artikler og en novelle (som I har læst hvis I gik her i 7. klasse). Læs dem.

Skriv en artikel til en avis om kontanthjælp, aktivering eller at være en udstødt på bunden af samfundet. Du må gerne ”lege” at du har interviewet en ”udstødt”, og bruge det i artiklen. Her ud over skal du komme ind på synspunkter om:

– velfærdssamfundets ansvar for at hjælpe de dårligst stillede.

– velfærdssamfundets fordeling af de goder vi har.

– om fremtiden er, at rige bliver rigere og fattige fattigere.

– om relativ fattigdom egentlig er et problem.

God arbejdslyst

Katrine

Skriv en kommentar